Hvad laver VVS'eren i et badeværelse?
- Flytning og fornyelse af vand- og afløbsrør
- Montering af toilet, håndvask, armaturer og brusesystem
- Gulvafløb og tilslutning til afløbssystemet
- Vandbåren gulvvarme og håndklæderadiator
- Tilslutning af vaskemaskine og tørretumbler
Arbejde på vandinstallationer må kun udføres af et autoriseret VVS-firma. Det er vigtigt, både for at installationen er udført korrekt, og for at din forsikring dækker, hvis noget går galt.
Mange håndværkere i ét lille rum
En totalrenovering kræver typisk VVS'er, murer eller tømrer til gulv, vægge og vådrumssikring, samt elektriker. Rækkefølgen er vigtig: rør og afløb skal ligge rigtigt, før der bliver lagt membran og fliser. Aftal på forhånd, hvem der koordinerer arbejdet.
Gode råd, før du indhenter tilbud
- Beslut placeringen af toilet, bruser og håndvask. Det er ofte flytning af afløb, der driver prisen op.
- Vælg sanitet og armaturer, eller aftal, at VVS'eren leverer dem.
- Bed om et skriftligt tilbud, der tydeligt beskriver, hvad der er med, og hvad der ikke er.
- Spørg ind til tidsplanen, så du ved, hvor længe du er uden badeværelse.
Mindre opgaver
Det behøver ikke være en totalrenovering. Vi formidler også mindre opgaver som udskiftning af toilet, nyt blandingsbatteri, ny brusearmatur eller et toilet, der løber.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager et nyt badeværelse?
Det afhænger af størrelsen og omfanget, men en totalrenovering tager typisk nogle uger, fordi der skal bruges tid til udtørring af membran og fliser. Bed om en tidsplan i tilbuddet.
Må jeg selv skifte et toilet?
Arbejde på vandinstallationen kræver autorisation. Brug en autoriseret VVS'er, både for sikkerhedens og forsikringens skyld.